Historien

Lammefjorden kender vi i dag som et fladt stykke land, men for 140 år siden var det havbund. I 1873 fik en flok handlekraftige folk med lensbaron Georg Zytphen-Adeler i spidsen en lys idé: At tørlægge Lammefjorden og forvandle fjorden til frugtbart landbrugsland.

Med håndkraft og hestevogne

Det hårde arbejde begyndte. Tværs over fjorden blev lavet en dæmning, som aflukkede et vandareal på ca. 55 km². Der blev bygget en pumpestation, som pumpede vandet ud. Rundt om fjorden gravede man en 40 km lang ringkanal for at opsamle vandet fra de omkringliggende højere arealer, og på den inddæmmede fjordbund gravede man et netværk af afvandingskanaler. Det hele foregik først med håndkraft og siden med hestevogne.

Fra vand til land

Tørlægningen skred frem, og det hårde slid blev efterhånden belønnet med meget frugtbar jord. Omkring år 1900 begyndte livet at blomstre på Lammefjorden, og nybyggere bosatte sig på øer og højtliggende områder. Karins oldefar købte et stykke jord og byggede Vestergården, som nu danner rammen om Lammefjordens Spisekammer.

Naturlig næringsrig jord

Mere end 100 år senere er Lammefjorden nu et frugtbart landbrugsområde på cirka 5500 hektar. Den gamle havbund har beriget jorden med masser af næringsstoffer, som betyder, at vi kan dyrke grøntsager på Lammefjorden med et meget lavt forbrug af kvælstof. De naturlige næringsstoffer kommer blandt andet fra et tykt dyndlag og fra de mange muslinge- og østersskaller, som er i jorden. De unikke jordbundsforhold giver Lammefjordens grøntsager en unik velsmag og kvalitet.

Læs mere om historien hos Lammefjordens Dige- og Pumpelag, hvor du kan tage på besøg og få rundvisning på pumpestationen.