Stegte porrer med æbler, hvidløg og sesamfrø
Tid: 20 min (til 4 personer)
Du skal bruge:
- 5 porrer
- 4 gode danske æbler
- 1 spsk smør
- 1 spsk sesamfrø
- 1 spsk solsikkekerne
- 2 fed hvidløg, finthakket
- 1 laurbærblad
- 3 spsk æbleeddike
- Havsalt og peber
Sådan gør du:
Skyl porrerne og skære dem i lange stykker. Skær æblerne i tynde både.
Varm en pande med smør og tilsæt porrer, hvidløg, laurbærblad og æbleeddike. Lad dem stege cirka 3 min. og tilsæt så æblebådene. Lad det simre i et par minutter. Tag laurbærblad op før servering.
Kom sesamfrø og solsikkekerner på og krydr med havsalt og peber.
Serveres til svinekød, lam eller kylling.