Glaserede gulerødder
Du skal bruge:
- 500 gr. gulerødder, gerne i blandede farver
- 50 gr. smør
- 1 stor tsk. sukker
- 1 knsp salt
Sådan gør du:
Halver gulerødderne på langs. Kom dem i en gryde, hæld 5 dl. vand over og tilsæt smør, sukker og salt.
Klip et stykke bagepapir, så det er en smule større i diameter end gryden, og læg det i gryden, så det næsten rører gulerødderne.
Kog ved høj varme, til vandet er fordampet.
Server omgående som tilbehør til en kødret.
God som garniture til f.eks. stegt kylling til 4 personer.