Bede-mix med gedeost & valnødder
Du skal bruge:
Til cirka 4 personer:
- ½ kg. blandede beder
- 1 gedeost-rulle, cirka 100-150 gr. (alternativt kan du bruge feta)
- 30 gr. valnødder
Til vinaigretten:
- 1 del sennep (grov, men almindelig stærk sennep er fint)
- 1 del vineddike (hvidvinseddike eller balsamico)
- 3-5 dele god olivenolie
- Evt. lidt flydende honning eller sirup
- 1/4 rødløg eller chalotteløg
Sådan gør du:
Rør sennep sammen med med eddike og evt. honning.
Tilsæt herefter olien i en tynd stråle, mens du rører rundt.
Efter lidt rørearbejde samler vinaigretten sig - den emulgerer.
Tilsæt det finthakkede løg i vinaigretten.
Vask bederne og skræl dem, skær dem i papirtynde skiver.Vend dem i en salatskål med vinaigretten, og lad dem trække i cirka 15 minutter.
Hak valnødderne groft, smulr osten over bederne og drys nødderne over.
Tip: Lav dobbelt af vinaigretten, sæt det i køleskabet og brug den igen - den kan holde sig i cirka 14 dage.