Rødbeder
Udseende og smag: Vi har rødbeder i en rund og en aflang udgave. Den aflange er oplagt til syltning, mens den runde ser rigtig flot ud, når den er skåret i både. Smagen er som du kender en rødbede, når den er allerbedst – et mix af sødme og jordsmag.
Tips til tilberedning: Rå i salater, stegt på panden, bagt i ovn – find selv på flere :-) Hvis du skærer bederne i helt tynde skiver og lægger dem 20 min. i isvand, bliver de meget sprøde og lækre.
Tips til opbevaring: Vi anbefaler, at du opbevarer denne grøntsag i køleskab. Du får altid dine grøntsager med hjem i en kraftig papirpose. Sæt papirposen i en plastikpose og læg to fugtige stykker køkkenrulle på toppen af grøntsagerne. Luk plastikposen let til og sæt i køleskab. I vinterhalvåret kan du med fordel opbevare i f.eks. udhus i en flamingokasse, hvor der er frostfrit.