Øl fra Odden Bryg
Hos os kan du købe øl fra Odden Bryg. Odden Bryg ejes af Jens Petersen, der selv brygger og tapper alt øl i det lille bryghus, som også er det eneste bryghus i Odsherred, der selv producerer sit øl.
Havstok
Havstok er en undergæret og rødlig øl krydret med chili - ikke stærk, men den fornemmes i eftersmagen. Alkoholprocent på ca. 6%.
Havgus
Havgus er en overgæret ale humlet med de amerikanske og meget aromatiske humletyper. Alkoholprocent på ca. 6%.
Havfrue
Havfrue er en undergæret øl i den lyse ende af farveskalaen, hvor porse har erstattet en del af humlen. Den har en frisk smag og duft af porse, som oprindeligt blev brugt i ølbrygningen i Danmark, inden humlen kom til landet. Alkoholprocent på ca. 5,7%.
Havbund
Havbund er dybsort som havbunden selv. Den er undergæret og har en kraftig smag af kaffe og mørk chokolade. Alkoholprocent på ca. 8%.
Havbrise
Havbrise er en lagerøl. Den er undergæret og minder om en pilsner, men med en højere styrke og mere markant humlesmag. Alkoholprocent på ca. 5,5%.
Havblik
Havblik er af typen bock. Det er en rødbrun undergæret øl med smag fra de tjekkiske og tyske humlesorter og har en restsødme, så den giver en sødmefyldt eftersmag. Alkoholprocent på ca. 7,3%.
Odden
Odden er en hyldest til Odden Brygs hjemegn. Det er en overgæret og lys øl. Den har en frisk smag med en god portion humle. Alkoholprocent på ca. 6%.
Havørn
Havørn er en stærk krabat med stor fylde og mange smagsnoter. Den kan med fordel nydes sammen med kraftig mad. Alkoholprocent på ca. 9,5%.
Havis
Havis er en fadlageret Havbund, som har fået lov til at ligge på et helt nyt egetræsfad i flere måneder. Fadlagringen har ændret øllet til at have vinkarakter - en markant ændring som skal smages. Nydes gerne som en dessertøl. Alkoholprocent på ca. 8.5%.
Havheks
Havheks er en klassisk røgøl, hvor smagen leder tankerne hen til et havnemiljø med tjære og bolværk. Havheks er en rødlig øl, der er domineret af smag og duft fra røgmalten. Alkoholprocent på ca. 5,5%.
Havjul
Havjul er en god ledsager til den dejlige julemad. Den er dæmpet i krydderismagen, men dejlig humlet, så julemaden kan komme til sin ret. Alkoholprocent på ca. 8%.
Læs mere om Odden Bryg og bryghusets sortiment.